Repertoire

Underholdende numre

• Tekst 1. I den mellemste køje Osvald Helmuth

  Plads

×
1. I den mellemste køje
Tekst
I den mellemste køje
Sunget af Osvald Helmuth i Fønixrevyen 1936. Musik af Åge Stentoft of tekst af Børge og Arvid Müller, Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen.
Min den yngste bror
Han blev kok i fjor
Han fik plads i Rønne, ved hotellets kolde bord
Han kan lave mad
Og han skrev og bad
Om jeg vill’ besøge ham til jul, hvor blev jeg glad.
Det’ en dejlig lille ø,
Og jeg kan tåle sø.
Men jeg tar’ aldrig mer derhen – så vil jeg hel’re dø.
For vi sejled’ klokken syv
I et snoldet lille skyv.
Jeg tog plads med megen møje
I den mellemste køje.
Klokken ti gik jeg til ro
For at lukke disse to
Så begyndte det at støje
I den underste køje.
 
Tro mig om De vil
Der skal meget til
Før jeg ligger søvnløs, men hvor skæbnen drev sit spil.
Lige under mig
Lå en degn og skreg
Der var no’et i ham, sagd’ han, der ligesom sad i vejen.
Han bad om et glas vand
Så gør man hvad man kan
Jeg hented’ vand og gjorde ham og lagenet i stand.
Så var klokken blevet ét.
Degnen lå og gav sig lidt.
Men til sidst faldt han til føje
I den underste køje.
Og da han holdt kæft det skin
Og jeg selv sku’ slumre ind.
Så begyndte det at støje
I den øverste køje
 
Lige over mig
Lå en dame og skreg.
Hun var ikke klar på, hun var gået den gale vej.
”Jeg er blevet snydt! Det er min kahyt!”
”Årh, hold kæft” sagd’ degnen, det har sikkert han fortrydt.
Så klædte hun sig på.
Imens vi andre lå
Og så lige op i loftet – det var det eneste vi så.
Og så klatrede hun ned
Tog en tøjhund med og gled.
Og stak hælen i mit øje
I den mellemste køje.
Men så kom der en student
Det ku’ han ikk’ vær’ bekendt
Han tog plads med meget møje
I den øverste køje.
 
Han sov endelig hen
Hen ad fire, men
Da jeg så sku’ sove, så sku’ degnen ud igen.
Huit, så var han væk
Ud på første dæk.
Hele skibet knagede imens ham sagde knæk.
Jeg så ham aldrig mer’.
Så kom der en barber.
Han sagd’: ”Der ligger ingen der, så lægger jeg mig der.”
Og så talte han til én.
Og så sov han som en sten
Og så peb hans næsefløje
I den underste køje
Og studenten der var jyst.
Gav sig til at tale tysk.
Sikke verber han ku’ bøje
I den øverste køje.
 
Så blev klokken seks.
Jeg har det kompleks
At jeg skal ha’ otte timers søvn, og helst i træk.
Jyden lå og sov.
Det lød ikke sjov
Men De ved med vat i ør’ne
Går det gud’ske lov.
Jeg hørte uret slå
Og prøvede så på
Om jeg trods alt en lille skraber kunne få.
Så fik jyden mareridt
Og han påstod han blev bidt
Han flåede ulden af sin trøje
I den øverste køje.
Og så blev barberen vild
For han havde en kasse sild.
Dem begyndte han at røge
I den underste køje.
 
Sådan blev det ved
Ned og op og ned
End’lig faldt jeg hen, så stod de andre op og gled
Jeg sov ind igen
I hvor fik den den
Da jeg vågned’ sagd’ jeg til kaptajnen ”Gamle ven.
Hvornår tror du vi når?”
Han gloede dumt ”Til hvor?”
”Til Rønne” sagd’ jeg. ”Årh, hold kæft. Der var vi jo i går!”
Tænk så var vi sejlet hjem
Samme aften klokken fem
Mens jeg fik en på mit øje
I den mellemste køje.
Og der står min lillebror
Ved hotellets kolde bord.
Man skal aldrig la’ sig nøje
 
Med den mellemste køje.
Luk
• Tekst 2. Ølhunden glammer Osvald Helmuth

  Plads

×
2. Ølhunden glammer
Tekst
Ølhunden glammer
Tekst: Poul Henningsen
Melodi: G. B. de Curtis
 
Når din hals er en hal meter nedløbsrør,
 og din tunge er som en galosche,
 når din drøvel er stor som en briosche,
 så'r det organet der er løvet tør,
 så'r det ølhunden, der glammer,
 så'r det bajerens time, min ven,
 så'r det derfra, det stammer,
 hør nu gøer den og teer sig igen.
 Stang den en bajer,
 for den ikke skal helt sygne hen,
 mærk så, hvor den leger,
 ja, nu logrer den fame me halen.
 
 Når du bades i ølsvedens pinsler,
 og du kaster dig frem og tilbasje,
 så'r det dyret, der laver ravasje,
 så'r det hunden, der kræver sin pilsner.
 Så'r det ølhunden, der glammer,
 tør du møde dens duggede blik,
 så'r det halsbåndet der strammer,
 hør dens hulkende hik efter hik.
 Fru Agnes Schmitto,
 som beskytter den mindste moskito
 tilbeder vi to,
 selv en ølhund har hjerte og di-to.
 
 Der er folk, der går rundt med en afholdshund,
 som der hverken gøer til eller fra,
 lad os samle os i denne alvorsstund
 og hylde vor Grand Danois.
 Ølhunden glammer,
 og den fylder mit liv med mosek,
 tænk, om den ble tammere,
 eller hvis den gak h en og så gek!
 Lige fra vuggen
 har jeg lyttet til ølhundens
 sukken,
 tænk, når man får trukken
 allersidste øl op og har har
 drukken - den.
 
 
Luk
• Tekst 3. Manden på risten Carl Alstrup

  Plads

×
3. Manden på risten
Tekst
Manden på risten
 
Melodi: Mich. Carr - Tekst: Aage Steffensen

Her står jeg hver aften på "risten",
mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige,
jeg er hver nat på "restaurant".
Man godt på en måde kan sige,
at jeg br såd'n en slags "gourmand".
Jeg har med de ædlere dele
ej vrøvl som en anden grosser' .
Min mave kan tåle det hele
og lidt til og meget mer' .
Jeg napper "fasanen" i flugten
efter "bøffen", min yndlingsret,
jeg får aldrig andet end lugten,
men af den kan man godt bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger bourgogne og bordeaux,
blir jeg beruset af duften fra Vesterbro.

I går fik vi lam i asparges
om det smagte det ikke ordet
et eventyr var osse ribbenstegen
indirekte fra varme bordet
det ville ha glædet johansen
i december han skred gedult
han misted en dag lugtesansen
og så ebbed han ud af sult,
jeg sad der ved selve lejet
den aften da feberen kom
skønt han havde 47.11
så lå han og talte om
de dejlige nætter på risten,
nå men sådan er livets gang
en skønne dag udløber fristen
og man synger sin sidste sang
nu gad jeg vide om risten ved himmeriges kro
kan være bedre end risten på vesterbro.
Luk
• Tekst 4. Admiralens vise Jørgen Reenberg, Ørkenens Sønner

  Plads

×
4. Admiralens vise
Tekst
Admiralens vise
Musik: Arthur Sullivan. Dansk tekst: Jens Louis Petersen
 
Som grøn konfirmand blev jeg af mor
Sat i lærer på et officielt kontor.
Jeg svang min kost og pussed vindu’sfag
Og jeg gnubbed alle hoveddørenes guldbeslag
Han gnubbed’ alle hoveddørenes guldbeslag
Fordi jeg gnubbede for dem der sidde højt på strå
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Fordi han gnubbede for dem der sidde højt på strå
Så endte han med kors og bånd og stjerner på.
 
Så blev jeg på grund af alt min flid
Kontorist på mindre end et halv års tid.
Min flip var hvid og mit smil var stift
Og blanketter skrev jeg ud med spids og sirlig skrift
Blanketter skrev han ud med spids og sirlig skrift
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå
Så endte han med kors og bånd og stjerner på.
 
Og jeg kom ind i en fin kommission
For i sådan en skal der altid sidde no’n.
På mit klatpapir jeg skrev otte år i træk
Brugte stabler af papir og sagde ikke et kvæk.
Brugte stabler af papir og sagde ikke et kvæk.
Efter otte år med lås og slå
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Efter otte år med lås og slå
Så endte han med kors og bånd og stjerner på.
 
Politisk set var jeg liberal –
Socialistisk – højreorienteret – radikal.
Jeg stemte altid med den største flok
Og de tanker andre tænkte var mig mer’ end nok.
Og de tanker andre tænkte var ham mer’ end nok.
Da mine egne tanker var for få og små
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Da hans egne tanker var for få og små
Så endte han med kors og bånd og stjerner på.
 
Med strømmen flød jeg stolt min vej,
For den der flyder, ja han synker ej.
Ad små kanaler strømmen foer
Til jeg landede på flådens admiralskontor.
Til han landede på flådens admiralskontor.
Fordi jeg kendte vejen som en strøm kan gå
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Fordi han kendte vejen som en strøm kan gå
Så endte han med kors og bånd og stjerner på.
 
I landsmænd her der gerne vil nå op
På vor samfundsstiges allerhøjeste top.
Flyd med, men hold jer i enhver forstand
Til stadighed og altid fra det dybe vand.
Til stadighed og altid fra det dybe vand.
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå
I får stribevis af kors og bånd og stjerner på.
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå
I får stribevis af kors og bånd og stjerner på.
 
 
Admiralens vise – Ørkenens sønner
 
Som barn blev jeg af mor sendt til sport
Selv om sport helt kort er noget være lort
Til fodbold gik det helt ad helved til
Når jeg spilled satte andre deres liv på spil
Når han spilled satte andre deres liv på spil
Fordi alt gik i fisk kan I nok forstå
Det er meget bedre når jeg bare kigger på
Fordi alt gik i fisk kan I nok forstå
Det er meget bedre når han bare kigger på
 
Så blev jeg omkring de nitten år
Og jeg fik en yndig kæreste med gyldent hår
Rent seksuelt var jeg ikke med
Så hun gjord’ det med en anden i min lejlighed
Så hun gjord’ det med en anden i hans lejlighed
Da jeg så hvad jeg så, kan I nok forstå
Det er meget bedre når jeg bare kigger på
Da han så hvad han så, kan I nok forstå
Det er meget bedre når han bare kigger på
 
Jeg kom ind i flåden, hvor man gør honnør
Selvom admiralen er en kriminel vuoiør
Jeg læste tit i mit pornoblad
Og jeg lured’ mens matroserne de gik i bad
Og han lured’ mens matroserne de gik i bad
Selv om vandet det var koldt og deres tissemænd små
Så gjord’ det mig utroligt glad at kigge på
Selv om vandet det var koldt og deres tissemænd små
Så gjord’ det ham utroligt glad at kigge på
 
I impotente mænd i sjæl og krop
Som bare ønsker I ku’ rejse jeres flagstang op
Begræd det ej, men gør som jeg
Ta’ en lurer, det kan virkelig betale sig
Ta’ en lurer, det kan virkelig betale sig
Dyrk aldrig sex - lad de andres stå
Det er tusind gange bedre når man kigger på
Dyrk aldrig sex - lad de andres stå
Det er tusind gange bedre når man kigger på
 
Luk
• Tekst 5. Fandens oldemor Ove Sprogø

  Plads

×
5. Fandens oldemor
Tekst
Fandens oldemor
Melodi: Tim Spencer - Tekst: Poul Henningsen
Originaltekst: Tim Spencer: Cigareets, Whisky And Wild, Wild Women
 
Fandens oldemor her, det er faneme mig.
Jeg har rejst, jeg har fløjet en helvedes vej,
og nu ser jeg, I sidder derned' og er svedt.
Det er bare, fordi I kun tænker på ét:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Jeg ved godt, hvad der lurer i jer's fantasier:
Det der kradser og klør, og en pige, der vil,
det har fanden skabt. Men vor herre hjalp til.
 
Kan De huske den aften, da Adam gik om
og fandt Paradis underlig fjollet og tom,
men så så han det figenblad, Eva had' fået,
og så slog det ham pludslig: "Her mangler sgu noet:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Jeg vil ud og se, hvad man får for en tier.
Sådden et liv i utugt, i synd og i skam,
det har fanden skabt. Jeg går over til ham."
 
Der var meget, som Noah fik med i sin ark,
der var hingste, som stod og gav hoppen et spark.
En giraf og en edderkop lå hos hinand'n,
så fik Noah ideen og slog sig for pand'n:
"Cigaretter, whisky og nøgne pier!
Så har man dog noget, mens vandene stier."
Så det sjette af budene, der handler om hor,
som vor herre har skabt, det blev strøget ombord.
 
I de højeste krese er jeg sjældent løs
åbenlyst - for jeg'n diskret gammel tøs.
Selv Juliane af Holland, hun ved på en prik,
hvad der står i prins Bernhards forelskede blik:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Det er derfor han tar til de små kolonier.
Disse ægtemænd, som går ud a la carte,
dem har fanden skabt. Derfor har de det rart.
 
Selv i helvedes forgård er ikke så skørt,
som I har det i Danmark, så vidt jeg har hørt.
Hvordan ka'en regering endnu hænge ve,
når den brandskatter alt det, I mest trænger te:
Cigaretter, whisky og nøgne pier.
Det er ikke så underlig, selvmord'ne stier.
At spolere forlystelseslivet med skat,
det har fanden skabt. Han var ædru den nat.
 
Jeg ka huske, hvor det var et faens besvær
og få væltet Napoleon og Cæsar, de rær.
Det' vorherre for fin til, det' fanden der gør't.
Han tar tandsmilet frem, mens han hvisker i ør't:
Cigaretter, whisky og nøgne pier,
 så falder sgu kejser'n og alle hans rig'r.
Både Franco og Castro og den slags mænd,
dem har fanden skabt, men han tar dem igen.
 
Hvorfor ruster I løs, mens I råber på fred?
Der' ikke den bombe, I ikke er ved.
Mens I rives og kives om hvem der har skyld'n
ska jeg gi jer recepten på fred og idyl:
Cigaretter, whisky og nøgne pier,
det' hostesaft, det' livseliksir.
Gi soldaten fri, la generalerne slås,
 
dem tar faen ve'. når det rigtig går los.
Luk
• Tekst 6. Svantes drikkevise Poul Dissing

  Plads

×
6. Svantes drikkevise
Tekst
Svantes drikkevise
 Tekst og musik: Benny Andersen
Natten er kold. Livet er kort.
Vennerne flytter længere bort.
Tungen er muggen og sjælen er slidt.
Min gangart består af tilbageskridt.
Man må hold humøret vådt,
Jeg er fuld og jeg har det godt.


Brosten for brød, fjendtlig trafik.
Lynlås for knapper, bitter musik
Sodede stjerner og utrygge grin
og porter og opstød og brændevin.
Man må hold humøret vådt,
Jeg er fuld og jeg har det godt.

Træthed og gråd. Hidsige råb.
Afviste hænder. Håb uden håb.
Tandpine. Søvnløshed. Mavebesvær.
Men livet er stadig en brandert værd.
Man må hold humøret vådt,
Jeg er fuld og jeg har det godt.
 
 
Luk
• Tekst 7. Solitudevej Elga Olga

  Plads

×
7. Solitudevej
Tekst
Solitudevej
Melodi: Sven Gyldmark - Tekst: Poeten alias Poul Sørensen
Lanceret af Elga Olga Svendsen i 'Cirkus Ib', 1953.
 
Jeg er altså født Gertrude.
Og min ven han hedder Kaj.
Så en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.
Der stod jeg, og det blev regnvejr.
Tiden gik, men ingen Kaj.
Og jo mere koldt og klamt det blev,
jo mere længselsfuld og varm blev jeg.
Hvor man trænger til en te'r forgude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
For der er ikke muntert derude, nej.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Så med et var der li'som en tanke, der sa':
"Sæt nu Kaj er brændt ud, og så du bli'r brændt a'?"
Det var ikke en tanke, der huede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
 
Regnen drypped' ned fra himlen.
Teinten drypped' ned fra mig.
Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej.
Næsesløret og pleurøsen
hængte li'som sørgeflag.
Jeg var gennemblødt, så undertøjet føltes
nærmest som et grødomslag.
Og min stråhat - den hang her og buede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Og så åbnede skoenes snude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Kjolen hang som en gulvklud med ikk' en plissé.
Og der stod jeg så klam som en ål i gele.
Både sorg og forkølelse truede mig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
 
Men tålmodighed belønnes:
Pludselig så så jeg Kaj.
Og det var, som solen skinned' over Solitudevej.
Men med et blev solen borte.
Jeg blegned' som en selleri.
Det gik op for mig, at Kaj han sikkert ikke
var mig rigtig tro, fordi
i hans kølvand der viste en skude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Til hans mund med et trykkys hun sugede sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Ind i porten skrås overfor så jeg de gled,
og på tredje sal blevet gardin rullet ned.
Og der stod jeg, mens de leged' brudeleg.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
 
Nu' jeg altså en slags enke.
Jeg blev aldrig gift med Kaj.
Ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej.
Og især når det er mandag,
og især når det er regn,
ka' jeg bli' så melankolisk, når jeg sidder
der og kikker ned på vej'n.
Så vemodigt bedugger min rude sig.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj.
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik.
Og vi græder om kap med en ostebutik.
Og jeg drømmer om Kaj - uh, det studekvaj !
Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej.
 
 
Luk
• Tekst 08. Det må jeg ikke for moar Arthur Jensen
×
08. Det må jeg ikke for moar
Tekst
Det må jeg ikke for Moar
Musik: Sven Gyldmark
Tekst: Poeten
 
Jeg er femogfyrre, jeg er mors dreng.
Det er hende der bestemmer, når jeg skal i seng.
Mor sad mig i lære, noget i en bank,
Nu er kontorchef, men jeg savner nu lidt pjank.
Jeg vil gerne sige op i banken selv om jeg får ros,
Men det må jeg ikke for moar.
Det har altid vær’t min drøm at stå til søs og bli’ matros.
Men det må jeg ikke for moar.
Jeg ku’ også godt ha’ tænkt mig og få lov at blive fri
For hver aften, at sku’ ned og lufte Delle klokken ti
Og i stedet selv gå ind et sted ikk’ er mejeri
Men det må jeg ikke for moar.
 
Da jeg lå i vuggen, da forsvandt min far
Nu er jeg den eneste som stakkels moar har.
Så må man jo bøj’ sig – ta’ imod dressur,
Det er ikke let, når man nu er en vild natur.
Jeg ku’ li’ at gå med tøj der var lidt for spraglet i kulør’n
Men det må jeg ikke for moar.
Jeg ku’ li’ at se en film af dem der er forbudt for børn
Men det må jeg ikke for moar.
Jeg må ikke holde guldfisk, mor er nemlig så jaloux –
Vi skal altid spille skak og vinde garn og stange buh,
Man får lyst til at sige både fanden, helvede og sgu,
Men det må jeg ikke for moar.
 
Mor siger piger kun gør et mandfolk sorg.
Jeg ser aldrig andre pi’r end tante Ingeborg –
Men når det bli’r forår, rundt på mark og eng,
Så’r det meget, meget vært at vær’ en artig dreng.
Tænk engang at ta’ i skoven med en rigtig pige på,
Næh, det må jeg ikke for moar.
Eller bare gå til julebal i K.F.M.U.K.
Men det må jeg ikke for moar.
Jeg må ikk’ engang få breve fra min halvkusine Kar’n
Det er også trist man stadigvæk skal vær’ så uerfar’n
Jeg ku’ ellers godt ha’ tænkt mig at bli’ fader til et barn,
Men det må jeg ikke for moar.
 
Af og til så ku’ jeg tænke mig at flytte hjemme fra,
Men det må jeg ikke for moar.
Eller bare lægge mit kamelhårsmavebælte af
Men det må jeg ikke for moar.
Eller slå et slag i bordet, så man ikke var til grin,
Eller la’ mig adoptere af en anden mor and min –
Jeg ku’ faktisk godt ha’ tænkt mig hend’ den sorte Josefin,
Men det må jeg ikke for moar.
 
 
Luk
• Tekst 09. Dit hjerte er i fare, Andresen Osvald Helmuth
×
09. Dit hjerte er i fare, Andresen
Tekst
 
Dit hjerte er i fare, Andresen
Musik: Åge Stentoft. Tekst: Poul Sørensen
 
Vi var ene to, månen hang og lo,
jeg var ude af mig sæl,
men i samme nu, som hun sa': »Ah du«,
hviskede det i min sjæl:
Dit hjerte er i fare, Andresen!
Det er det jo hver gang, det blir maj,
Når fuglene sig parrer, Andresen,
så er der osse bud efter dig,
I dit unge hjerte svulmer kraften,
der er erotik i luften, hvor du så går hen,
Andresen, det er lis'dan i aften,
Med andre ord: Nu er du på'n igen.

Vi gik tur, men tænk, så stod der en bænk
inde ved en ensom sti.
Bænke i en skov sku forbyd's ved lov,
for hvad nytter det at si:
Dit hjerte er i fare, Andresen,
du sitter der i fuldmånens skær,
dens stråler er så klare, Andresen,
og pigen sitter alt, alt for nær.
Bølgerne de risler blidt mod stranden,
denne her infame lille nattergal den slår.
Andresen, nu går du fra forstanden,
det osse fa'n, så det er ve'r bli vår.

Altså, hvor jeg led. Hver gang jeg blev hed,
vågnede mit bedre jeg,
inde i mit bryst lød en grådkvalt røst,
jeg ku' mærke, at den skreg:
Dit hjerte er i fare, Andresen,
for pigens røde mund gør dig skør.
La vær' og la' dig narre, Andresen,
for det er bare løgn og kulør.
Føler du dit stakkels hjerte skælve.
Svimler du ved nattens duft af roser, hyld og tjørn.
Andresen, det'r kun syvogfyrre el've,
som hun har fået henne hos frisør'n,
 
Aft'nen var så smuk, og hun drog et suk,
og så sa' jeg »Dejligt vejr«.
»Ja, det er«, sa' hun. Så holdt jeg min mund;
men så hvisked' skovens træ'r:
Dit hjerte er i fare, Andresen,
hun nynner denne her »Flyv fugl, flyv«.
Hun ka' sit repertoire, Andresen,
men sørg nu for, at det skal bli lyv.
Men'ske lad dog vær at la' dig knalde,
ved du, hvad en vielse den koster, lille ven,
Det er fire kroner een gang for alle,
plus hver en klink, du tjener sidenhen.

Hun var skøn af krop: kjolen var glidt op,
hun had' silkestrømper på.
Og nervøs og bleg mumled stakkels jeg,
mens jeg kikked ned på skrå:
Dit hjerte er i fare, Andresen,
nu sidder der en myg på hend's knæ.
Men la' den, la' den bare, Andresen,
for rør du hende, er du et fæ'.
Herregud, du gamle, brug dog pæren:
Bryllupsmarch til Kaper, det er slut på eventyr't.
Andresen, der er lusk i affæren,
måske det' dejligt, men det' fa'ens dyrt.

Hvodden at det kom, ved jeg intet om,
pluds'lig sad hun på mit skød.
Jeg sa' ingenting, og hun sa' ingenting:
men det var, som om det lød:
Dit hjerte er i fare, Andresen,
hvordan er det, du krøller dit tøj.
Der knækked din' cigarer, Andresen,
værsgo, halvanden krone, der røg.
Se dog nu og få fornuften funden,
før den lille snottede gud Amor vinder sejr.
Andresen, se nu spidser hun munden,
ta' nu og sig, du helst vil ha en bajer.
Luk
• Tekst 10. Brev til Bulganin Osvald Helmuth
×
10. Brev til Bulganin
Tekst
Brev til Bulganin
Skrevet og komponeret af Gerhard Bronner (f. 1922).
Oversat af Arvid Müller (1906-1964).
Sunget af Osvald Helmuth i Tivoli Revyen 1957
 
Nå ja. Nu har jeg skrevet til ham. Nu vil jeg se hvad han siger til det.
 
Højst ærede Hr. Bulganin.
 
De må undskylde at jeg såd´n trænger mig på
Man da De jo, så vidt som at jeg kan forstå,
Er den øverste spids, ja altså ja hvis
Jeg mener - De er der endnu da.
Derpå tager jeg chancen imens at jeg har den
Mit navn det er Nielsen på Åboulevarden.
Jeg bor nummer fjorten, til højre for porten.
Der har jeg min lille butik.
De ved kaffe, kakao og sukker og mel.
Pæn butik uden at være noget større.
Og så er jeg gift med min kone der fylder en del,
Men var slank til hun fyldte de fyrre.
Bag ved porten i gården der har jeg mit lager.
Fustager og kasser og krukker og sager.
Men taget er læk og gennem et hul
Der regner det ned på mit gulv.
Hr. Bulganin om De nu måske tænker ”Nej,
Det hul og den Nielsen, hvad rager det mig!?”
Jeg ber Dem læs videre, for så vil De se
At det angår Dem nok alligevel måske.
 
For som sagt mine krukker og glas og fustager
Er fyldt med agurker og syltede asier
Men hver gang det regner så ser jeg så tegner
Der sig store pletter på loftet.
Og så begynder det langsomt at dryppe
Og så presser det på og går lige ned i delikatesserne.
Og det er jo synd og så bli’r lagen tynd
Og så er det svært at få asierne solgt.
Derpå gik jeg til værten og lod ham forstå
At man tætter sine utætte tage.
Som jeg sagde når det først rigtig presser sig på
Hvem kan så holde vandet tilbage.
Men min vært han vil helst lade problemerne ligge
”så, så, så Nielsen” sagd’ han ”det jager vel ikke”
Og så blev jeg gal, og så blev han støt
Og så sagde han ”Nielsen så flyt!”
Hr. Bulganin om De nu måske tænker ”Nej,
De syltede asier, hvad rager det mig!?”
Jeg ber Dem læs videre, for så vil De se
At det rager Dem nok alligevel måske.
 
For min vært, De sku høre den mand kvarolere,
”Tror De nogen i dag lader sit tag reparere
Næ, gu’ gør de ej, når den krig der er på vej,
Lige så hurtigt igen slår hul i det!”
Der til svarede jeg så lad da være med at sige sådan noget sludder
Tag hellere at læs Deres aviser,
Hr. Bulganin har sagt at med garanti
er han overhovedet ikke interesseret i krig.
Men min vært den mærkelige mistroiske mand
Over for alt hvad folk lover og siger
Tænk han siger at før han laver det tag i stand
vil han famne se de garantier.
derfor ber jeg Dem om Hr. Bulganin og gi’ mig
det skriftligt i 2 eksemplarer fordi
jeg så også kan gi’ min vært en kopi
så han kan se at der ikke bliver krig.
Man da han er et menneske der intet har lært
Så er det med det russiske sikkert for svært
Derfor oversæt hellere den genpart han får,
Og lad en sagfører bekræfte at det er korrekt det der står.
 
Hvis De syns før De afgi’r en sådan attest
At det måske var klogest og sikrest og bedst
Eisenhower var med og i mødtes et sted
Helst et sted hvor I ikke vækker opsigt.
Ja så har jeg et forslag jeg nedslår i farten
I kan mødes hos Nielsen på Åboulevarden
Her er hygge og fred og hvis I skulle skænds
Så kan jeg gå på… udenfor imens.
Her er hvad I skal bruge, her er stol her er bord.
Der skal også nok være kaffe på kanden.
Og så indleder jeg med et borgerligt ord.
Og så finder I to hinanden.
I det jeg på forhånd siger hjerteligt tak
Forvent’den at I nu får jer den snak
Kan jeg meddele nu det regner fortsat ned
Så derfor så giv en hurtig besked
I håb om at jeg en dag kan gøre gengæld måske
Ærbødigst Nielsen Åboulevarden fjorten, København V
 
N.B. Natu bena
Hr. Bulganin hvis De siger ”lad mig være fri
Hvad kommer det ham ved, den fred og den krig”
Jo så kan jeg svare ”Det kommer mig ved
 
Om De vil ha’ krig eller vi kan få fred!”
Luk
• Tekst 11. Havnen Osvald Helmuth
×
11. Havnen
Tekst
Havnen
Fønixrevyen 1937.
Musik af Åge Stentoft og tekst af Arvid Müller.
 


Når byen derinde får lysene på,
og arbejdsdagen så småt går i stå,
og folk ruller hjem efter dagen, der gik,
butiksfolk, kontorfolk og dem fra fabrik,
så er jeg med såd'n omkring klokken fem,
men jeg kør' en omvej før jeg ta'er hjem.
Jeg kø'r mig en tur langs med havnen,
jeg må rundt og se, hvad der sker.
Jeg kan ikke forklare nøjagtig hvorfor
det nærmest såd'n bare, ja, gu' er det så.
Det såd'n en slags indeklemt længsel,
li'som en, der har siddet i fængsel
og så pludselig mærker, at nu er han fri,
såd'n har jeg det altid, når da'en er forbi.
 
Man tro'de jo engang, at alt var så nemt,
dengang jeg var dreng, var min fremtid bestemt.
Jeg ville se verden, afsted, bare ud!
Såd'n er der så meget, og så blev jeg bud.
Og så blev jeg gift, ja, og så var det sket,
og nu må jeg nøj's med - jeg trænger sgu te'et.
Jeg må ned og lure ved havnen,
og snuse til livet ombord.
Jeg må rundt og kigge og se, hvo'n den skær,
ja, jeg ved sgu ikke, jeg kan ikke la' vær.
Det er ikke det - skude ved skude ...
Det er nærmest det hele herude.
Der er noget i luften, der er no'et jeg kan li'.
Enhver har jo sin lyst, når da'en er forbi.
 
Så sker det jo tit, at man kommer i snak,
en gi 'r en historie, og en gi 'r tobak,
såd'n ud'n bandarole - fra stederne a',
de kommer jo lige direkte derfra.
Så står man og lytter og nyder sit skud,
det' dejligt at høre, hvo'n verden ser ud.
Jeg ser sgu det hele ved havnen,
både Java, Algier og Port Said,
og plantager og hajer, det hele, De ve',
alt det som man plejer at ønske at se.
Sådan palmer så høje som huse,
jeg kan ligefrem mærke dem suse.
Der er ikke de lande, jeg ikke er i ...
Jeg er ude på viften, når da'en er forbi.
 
 
Man ved jo som regel på dato hvornår
såd'n cirka, at bådene kommer og går.
Det' li'som et skema, det lærer man snart,
og kommer der en, er jeg altid parat.
Det, at gi' dem et nap med at lægge dem til,
der er ikke den ting, jeg hellere vil.
Jeg står her og venter ved havnen,
og næverne kribler på en,
jeg kender hver bøje, hvo'n trossen skal i,
og det, at fortøje det kan jeg sgu li'.
Jeg elsker at røre ved skibet,
det' li'som at hilse på livet.
Jeg ved ikke hvorfor, det' vel nærmest, fordi
man først føler den slags, når da'en er forbi.
 
 
Ja, jeg ved sgu godt, at det hele er skæg,
mellem mig og alt det der, der er der en væg.
Det er no'et man indser, mens tiden den går,
jeg ved godt, at min plads det er her hvor jeg står.
Og sådan er livet for fler' end for mig,
men jeg er skam slet ikke bitter, nej, nej.
Jeg kør' mig en tur langs med havnen,
hver aften når klokken er fem,
jeg kør' mig den tur, som nu jeg holder a',
den eneste tur, jeg har råd til at ta'.
Der ude et sted bag ved molen,
ligger verden og livet og solen.
Men hvem her i verden får alt, hva' han kan li?
Såd'n tænker jeg altid, når da'en er forbi.


 
Åge Stentoft, komponisten:
"Havnen" blev skrevet i 1936. Det var Arvid Muller, som skrev teksten. På det tidspunkt var han ansat i sin svigerfars skibsmæglerfirma, og var netop hjem­vendt fra udstationering i London og Mimehen. Hans daglige arbejde foregik for en stor del på havnen, og ombord på skibene ude fra den store verden. Så han kendte miljøet ind og ud. Han ville gerne ud i den store verden igen. Men hans svigerfar var en hård banan: "Nu bliver du hjemme. løvrigt er Brita med rogn". Altså hans kone.
 
Så lidt drømmeri og lidt længsel efter hvide sandstrande, palmer og bastskørter blev til "Havnen". Skrevet på en regnfuld efterårsdag i København, da Arvid var 30 år.
Luk
• Tekst 12. I dit korte liv Liva Weel
×
12. I dit korte liv
Tekst
I DIT KORTE LIV
Tekst og Musik: Poul Henningsen / Kai Normann Andersen
 
Tilgi' jeg siger et letsindigt ord,
det er klogt at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer' end nok,
vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed,
findes våben mod et ragnarok.

I dit korte liv er hver time dyr,
hvert sekund, et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke at årene ry'r
Se på dit ur - viserne flyr.

Hold dig vågen, ven
vores lille liv.
Sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af
det store tomme rum.

Alle som siger der findes mer',
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob idé'r,
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov,
hvert atom forlanger, du skal leve.
Menneske blev menneske i kærlighed,
gjort i elskov, ja det blev vi dog.

I dit korte liv er det meste spildt,
tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv, og bedøm det kun mildt,
håndtryk blev glemt, chancer blev spildt.

Hold dig vågen ven,
hvorfor sove nu.
I den lyse sommernat.
Det haster med det kys,
den kommer før du tror
den drømmeløse søvn. 
Luk
• Tekst 13. Kys hinanden Max Hansen
×
13. Kys hinanden
Tekst
Luk
• Tekst 14. Pir’ pir’ pir’ Sailor/Ørkenens Sønner
×
14. Pir’ pir’ pir’
Tekst
Pir’, Pir’, Pir’
Ørkenens sønner.
 
Ah, ah
Pir’, Pir’, Pir’
Pir’, Pir’, Pir’
Pir’, Pir’, Pir’
Pir’, Pir’, Pir’
 
De er sorte, gule, røde, hvide
Alle piger har altid
Drømt om en ring på deres finger
Sølvring, guldring, bare det var en fingerring
Men sådan er det ikke længer.
Nu skal den ring hun får af manden
Sidde fast i panden og andre steder.
Pier’, Piercing
Pier’, Piercing
Bare tag en nål og lidt sprit
Du må heller til at rive lidt
Og presse ringen gennem huden.
Næsen, øjenbryn – det et forfærdeligt syn
Men de kan ikke leve uden.
Der er ringe som man ikke aner i kønsorganer
Det er så lækkert.
Så vågn op og frem med spritten
Dit liv er ikke forbi
Kom nu og få en lille Pier’, Pier’, Piercing
Hvad med en ring i klitten – en man kan hænge sig i.
Vågn op og se at kom i sving.
Der findes mange andre glæder med fine kæder
Det noget der glider.
 
Lørdag aften, der mærker du kraften
Så skal du ud og kør med klatten.
Du er toff og trendy, føler dig vidunderlig.
Men sådan er der ingen der vil ha´ den.
Du skulle køre i din Talbot, ned og få en prins albert
Det er noget der driller.
Så vågn op og frem med spritten
Dit liv er ikke forbi
Kom nu og få en lille Pier’, Pier’, Piercing
Hvad med en ring i klitten – en man kan hænge sig i.
Vågn op og se at kom i sving.
Men hvis du gør det må du lære – du vil ha’ mere
Og siger: ”Det er ikk’ så ringe endda!”
Hvad med en ring i klitten – en man kan hænge sig i.
Vågn op og se at kom i sving.
 Uh
 
Pier’, Piercing - Pier’, Piercing - Pier’, Pier’, Pier’, Piercing.
Luk
• Tekst 15. Hva´ skal vi med kvinder Preben Kaas og Jørgen Ryg
×
15. Hva´ skal vi med kvinder
Tekst
Hvad skal vi med kvinder
Musik: Antonio Carlos Jobim. Tekst: Preben Kaas
Fanden skabte kvinden for at byde herren trods.
Fanden ta’ den fanden – det gik kun ud over os.
Hvad skal vi med kvinder, de vil altid bare slås
Hvad skal vi med kvinder, de vil kun bedrage os
Hvad skal vi med kvinder, de er altid til besvær
Hvad skal vi med kvinder, de vil altid kun ha’ mer’.
Hvad skal vi med kvinder, de er fulde af begær
Hvad skal vi med kvinder, der er ingen hjemme der.
Den lille ting de mangler den har manden
det er forstanden.
Kvinden regner med vi altid render rundt og tænker på det andet - så’en ligger landet

Men nu har vi begge lukket for det varme vand
det er slut med kvinder, vi skal vise hvad vi kan.
Vi vil trodse kvinden, vi bli’r ved til sidste tand.
Nu vil vi bevise, at en mand kan vær’ en mand. 
(hvad skal vi med kvinder, de er altid til besvær…)
Louise, hvor er du henne?
Hvor er Louise henne?
Hun ku’ så meget dejligt.
Louise, Loise, hvor er du mon nu?
Hold op med de der dumme drømme om Louise
før du mister modet.
så hænger ho’det.
Lad vær’ at tænke på no’et der handler om når kønnene bli’r blandet
- tænk noget andet.
 (Hvad skal vi med kvinder de er altid til besvær….)
Jeg gi’r op! Nu kan jeg kun se en krop.
Louise, hvor er du?
Du har din frækkeste figur.
Louise lad det blive min tur!
Louise, hvor er du mon nu?
Hvad fa’en i helved skal jeg sige?
(hvad skal vi med kvinder de er altid til besvær…)
Min pige ser da også dejlæig ud- men der’ forbi.
Det’ minder, som li’ om lidt forsvinder-
og i mellemtiden tager jeg mig en øl-
godt, godt, godt, godt!
Den lille ting de mangler den har manden
det er forstanden.
Kvinden regner med vi altid render rundt og tænker på det andet
 - det gør vi også!

Hvad skal vi med kvinder? Jeg har masser af ideer.
Hvad skal vi med kvinder? Jeg har faktisk mange fler’
Hvad skal vi med kvinder? Lad os prøve hvad der sker.
Bare en gang til så sker det aldrig aldrig mer’.

Det lover vi hinanden!
bare to gange til, så sker det aldrig aldrig mer’.
Det lover vi hinanden!
Bare syv gange til så sker der aldrig aldrig mer’.
Det lover vi hinanden!
Bare firs gange til, så sker det aldrig aldrig mer’.
Det lover vi hinanden….
 
 
Luk
• Tekst 16. Kom med et bud Preben Kaas
×
16. Kom med et bud
Tekst
Kom med et bud
Tekst: Preben Kaas
 
 
Har jeg mon chancer for at få
En lille dans før du skal gå din vej - Hej hej
Bliver du mopset hvis jeg spø´r dig lige ud
Eller skinner solen pludselig
gennem regn og storm og slud
Oh Babe kom med et bud

Du står jo der og er så skøn
Og jeg står her og ber en bøn til dig - Hej hej
Hvis jeg ku så gav jeg dig et stjerneskud
Jeg sku varme dig om natten
Plukke blomster til min brud
Oh Babe kom med et bud

For nu, nu er det nu
Jeg ved, baby hvis du sagde ja lige nu
Ku det ende med at du ku bli min frue
Jeg bliver lyklig, hvis du si´r det lige nu
Slå ørene ud, kom med et bud
Luk
• Tekst 17. Karl Nielsen Dirch Passer
×
17. Karl Nielsen
Tekst
Karl Nielsen
Musik og tekst: Povl Ramel
Dansk tekst: Otto Leisner
 
Go’aften i stuen mit navn er Karl Nielsen
Og nu vil jeg synge en vise om mig selv.
For vejret er dejligt og klokken er mange
Og fuglen den pipper højt, og hvad den ellers gør.
Lyt på hvem der vil, drag lære af min sang.
For snart ta’r jeg med toget og rejser bort herfra.
Min vise er ny. Jeg digted’ den i går.
Nu synger jeg den højt, og så rejser jeg herfra.
Og tralalulalaj – og bummelum
 
Jeg fødtes ved Fakse af tvende forældre.
Præcist oversat i en by der hedder Kvam.
Man kommer fra venstre, så går man til højre.
Forbi købmand Provstrup, og så ligger der et hus.
Et rødt lille hus, med blomkål op af muren.
Bag vinduet nærmast køkkenet, der så jeg dagens lys.
En seng og et bord, to stole og et skab.
Såd’n så stuen ud, hvor jeg først så dagens lys.
Og tralalulalaj – og salabim
 
Min mor hed Katrine, Louise, Sofie
Elvira, Sofie, Camilla, Ellenad.
Bertina, Constance, Sofie, Salome,
Mathilde, Sofie, Frederikke – far hed Kurt.
De var, har man sagt, et præsentabelt par.
Solide helt igennem, og aldrig på kredit.
Min far han var kusk, min mor var nærmest blond.
De tjente lige til føden. De var som folk er flest.
Og tralalulalaj – og hej for dig.
 
I skolen i Fakse, jeg lærte at stave,
Og læse og skrive og regne og fysik.
Vi var 33 elever i klassen,
og læreren hed Petersen og gik med ulden vest.
Ved siden af mig, der sad en anden dreng.
Og bagest sad en dreng og en pige og en dreng.
Bag dem sad en dreng, og foran ham en dreng.
Og bagved sad en pige, to drenge og en dreng.
Og tralalulalaj – og himstregims
 
Den dag vi begyndte i skolen sagd’ læreren
Go’davs alle sammen, værsgo og sæt jer ned.
Så spurgte han også hvad vi hed også råbte jeg
Karl og nogen andre råbte Dorte, Kaj og Frits.
Og en råbte Jens, og en han råbte Lars.
Og en skreg Karl Emil, og så var det frikvater.
Vi ned, op igen og så sagd’ en Mathis
Og resten råbte Georg og så var det frikvater.
Og tralalulalaj – og skrummerum
 
Først gik jeg i første, så gik jeg i anden
Og tredje og fjerde og så, så gik jeg hjem.
Fik plads på et savværk og stablede bræder.
Og brædder og brædder, brædder hele dagen lang.
En del lagde jeg så’n, og andre lagde jeg så’n.
Og no’en lagde jeg til side og no’en for sig selv.
En del var for små, dem lagde jeg for sig selv.
Og no’en var for store, dem lagde jeg for sig selv.
Og tralalulalaj – og gakkelak
 
En del havde knaster, dem lagde jeg til side.
Og no’en var der orm i, dem lagde jeg for sig selv.
I no’en var der svamp, og i no’en var der bladlus.
Dem lagde jeg til side i en bunke for sig selv.
I no’en var der hul, dem lagde jeg til side.
En del var førsteklasse, dem lagde jeg til mig selv.
Jeg stablede eg, og bøg og birk og nød.
Så tog jeg til Amerika, en tur og hjem igen.
Og tralalulalaj – og pullimut.
 
Så gifted’ jeg mig med min hustru Agate.
Og vi fik en dreng og en pige og en søn.
Vi flytted’til Tåstrup, hvor de kom i skole
Og de blev studenter og blev gifte og fik børn.
Som voksede op, blev gifte og fik børn.
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn
Og jeg blev kusk og skilt og gift og far til 14 børn
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn
Som nu er vokset op, blevet gifte og fået børn….
 
 
Luk
• Tekst 18. Man kan vel ikke gøre for at man har charme Ove Sprogø
×
18. Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Tekst
Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Fra: Sommer i Tyrol – Ove Sprogøe

Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Og rent magnetisk drager frøkner og så fru´r
Der blir for min skyld udstødt suk i mange barme
Og der blir drømt om mig i mangt et jomfrubur
Jeg ligefrem vader rundt i hvide kvindearme
Så jeg må sådan gå og passe på mig selv
Sku´ man ha´ vrøvl fordi man har en smule charme
Man kan vel ikke gøre for det......kan man vel?

Hvorhen jeg kommer rejsende der altid glæde bli´r
Jeg ka´ så godt li´ piger
Og jeg ved godt folk de siger at 
jeg har piger i hver en by 
det løgn i større stil
jeg mangler foreløbig en i Kiel

Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Og rent magnetisk drager frøkner og så fru´r
Langt nede ad gaden ude af alle vindueskarme
Ja der bli´r drømt om mig på kviste og i stuer 
Jeg ligefrem vader rundt i skønne kvinders arme
Så jeg må sådan gå og passe på mig selv
Men hvad jeg end har gjort så blev det gjort med charme
Jeg kan jo ikke gøre for det......kan jeg vel?

Luk
• Tekst 19. Rosalina Poul Dissing
×
19. Rosalina
Tekst
Rosalina
Tekst og musik: Benny Andersen
 
Som barn var jeg en temmelig fremmelig fyr
Jeg var altid ude efter eventyr.
Dog ikke Grimms - jeg var vild med pir’,
Efter hvad min gamle mor sir’.
Hun læste højt af Snehvide for mig
Men tredje gang den onde dronning skreg
”Sig mig, lille spejl på væggen dér
Hvem er den smukkeste i landet her?”
Da svared jeg: Rosalina!
Min rose min sol, Rosalina –
Lad Snehvide og dværgene more sig,
Rosalina tilhører mig
Og jeg tilhører evigt Rosalina!
 
En gang kom kongens foged hjem til mig,
Han var opsat på at lege panteleg.
Jeg var bagud med skat, jeg var bagud med alt,
Havde salt til mit æg, men ikke æg til mit salt.
Han sagd’: ”Nu panter vi først dit klaver,
Men det er ikke nok, vi må ha’ meget mer,
Så før vi rydder hele hytten, svar:
Hva’ er mest værdifuldt af det du har?”
Jeg svared straks: Rosalina!
Min rose min sol, Rosalina –
Så hold grabberne væk, pant en bolighaj,
Rosalina tilhører mig
Og jeg tilhører evigt Rosalina!
 
En aften gik jeg tur på Hjortekærsvel.
Da landed en UFO lige foran mig.
Tre rummænd, grønne, ganske små
Med digitaløjne og antenner på,
De talte med mælkevejs-accent:
”Kære jordbo, sig os lige engang –
Af alle kvinder du har mødt og set –
Hvem er da stjernen på denne planet?”
Jeg svared straks: Rosalina!
Min rose min sol, Rosalina –
Træk antennerne til jer og flyv jeres vej,
Rosalina tilhører mig
Og jeg tilhører evigt Rosalina!
 
Da jeg døde troede jeg at alt var forbi,
Men da de hamred kistelåget i,
Vågned jeg og hørte stemmer højt
Særligt en der kom med et flabet fløjt:
(fløjt) ”Mit hjerte svulmer af lyst
Til at skænke enken den første trøst –
Hva’ hedder hun?” – Jeg sparked låget af,
Smed ham ned i kisten imens jeg sa’:
Hun hedder (bump) Rosalina!
Min rose min sol, Rosalina –
Jeg smak låget i – Farvel med dig.
Rosalina tilhører mig
Og jeg tilhører evigt Rosalina!
 
Luk
• Tekst 20. Svantes forårssang Poul Dissing
×
20. Svantes forårssang
Tekst
Svantes forårssang
Tekst og musik: Benny Andersen
Mit hår falder af
min knæskal er løs
og nyrerne rasler af sten
mit hjerte er skævt
og min mave nervøs
og det jager så sært i mit ben
Jeg mærker det hvor end jeg går
og dog er det vår
Min gangart er tung
og min ungdom forbi
og mit sind er for mørke som beg
og min elskede bor
hos ham hun ka li
og viser sig sjældent hos mig
Man høster knap det som man sår
og dog er det vår
 
Hvor fremtid blir kvalt
af kulos og svovl
og vi vedgår til sidst gæld og arv
og en dag vil jeg ta' min spade og min skovl
og skynne mig ned i min grav
Og måske vil det ske nu i år
og dog er det vår
og dog er det vår 
Luk
• Tekst 21. Svantes lykkelige dag Velegnet fællessang
×
21. Svantes lykkelige dag
Tekst
Svantes lykkelige dag
Melodi: Benny Andersen - Tekst: Benny Andersen

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad. Jeg' spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Der går en edderkop.
Fuglene flyver i flok, når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.
Lungerne fråser i luft. Åh, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himlen er temmelig blå. Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går ind for at re' sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
 
 
Luk
• Tekst 22. Længsel efter Sverige Poul Dissing
×
22. Længsel efter Sverige
Tekst
 
Længsel efter Sverige
Tekst og musik: Benny Andersen
Her står jeg og stirrer mod Sveriges Kyst
og længes mod højere bjerge
Mit Hjerte tripper og basker af lyst
til at ta med den første færge
og glemme alt det onde
i lyse birkelunde
hvor unge piger ler...
men jeg må blive her
FOR ELLERS BLIVER JEG SØSYG
 
Det er som at se det forjættede land
Der flyder med fuldfede priser
Hvor tiden den næppe har mistet sin tand
Og hvor folk synger Bellman-viser
Med tyttebær i munde
I lyse birkelunde
Mens jeg må blive her
Som bolværkspassager
 FOR ELLERS BLIVER JEG SØSYG
 
Jeg står i et lille neurotisk land
beboet af smilende gale.
De svenske kan meget som vi ikke kan
og de holder sig tappert neutrale
og er så kernesunde
i lyse birkelunde
og sprudler af idéer
mens jeg må blive her
FOR ELLERS BLIVER JEG SØSYG
 
Min aske skal sendes til Sveriges land
og spredes for samtlige vinde
så bliver jeg nok båret fra strand til strand
ja, måske vil jeg endelig finde
et sted hvor jeg kan bunde
i lyse birkelunde
men indtil dette sker
må jeg vel leve her
 
FOR ELLERS BLIVER JEG SØSYG
Luk
• Tekst 23. Den værste sult Poul Dissing
×
23. Den værste sult
Tekst
Luk
• Tekst 24. Go nu nat Velegnet fællessang
×
24. Go nu nat
Tekst
Go' nu nat
Melodi: Povl Dissing - Tekst: Benny Andersen
 
Go' nu nat og gå nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej
lurer fristelser på dig ... (nynnes)
go' nu nat og gå nu lige hjem.

Go' nu nat og gå nu lige hjem
eller skævt- når bare du når uskadt frem.
Kig på månen - den er hal'
som en knækket æggeskal ... (nynnes)
go' nu nat og gå nu lige hjem.

Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Der er dem der holder dørene på klem.
Jeg ta'r hele døren a'
venter på dig nat og da' ... (nynnes) .
go' nu nat og gå nu lige hjem.

Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi'r no'et at tænke på
nu da timerne bli'r små ... (nynnes)
go' nu nat og gå nu lige hjem.

Go' nu nat men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selvom det er kort.
Vi ska' dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt
vi'r her ikke kun til pynt!
Go' nu nat og gå nu lige hjem.
Luk
• Tekst 25. Telegram til fuldmånen Cornelis Vreeswij
×
25. Telegram til fuldmånen
Tekst
Luk
• Tekst 26. Hvorfor monstro nogen går i sko Cornelis Vreeswij
×
26. Hvorfor monstro nogen går i sko
Tekst
Luk
• Tekst 27. Halli halløj, en mand i dametøj Anders Anden Matthesen
×
27. Halli halløj, en mand i dametøj
Tekst
Halli halløj, en mand i dametøj.
Tekst og musik: Anders ”anden” Matthesen
Siden jeg som ganske ung første gang stak til søs
der har jeg lært et par ting
Når man er i havn og gerne vil finde en tøs
så er det vigtigt man ser sig omkring
For trunten kan være forstillet
Ja, der kan være snyd med i spillet
På en luder bar i Shanghai jeg fandt mig en brud
Smuk som en drøm kan du tro
Lige lovlig meget sminke, men i fineste skrud
og så med en biceps der sagde spar to
Men da jeg stak fingrene i hendes bed
Ja, så fik jeg fat i noget mere dernede
Halli-halløj, en mand i dametøj
Aldrig har jeg sgu snart kendt så galt
for jeg synes ikke jeg bestilte en pølse i svøb
men hvad fa'en, jeg havde jo betalt
Jeg har været en tur i Vietnam hvor pi'rne er små
Der traf jeg en ho der hed Ho
Kun halvanden meter høj og med øjne på skrå
Selv så jeg dobbelt, så den var sgu go'
For køn var hun ikke, men næsten
og jeg havde fået lidt inden for vesten
Halli-halløj, en mand i dametøj
Er du vimmer, en omgang jeg fik
Men stiv eller ej, jeg skal love for jeg skreg
da jeg så hun var født med en pik
Jeg har været alle steder fra Ribe til Cannes
så mærk dig hvad styrmanden siger
Det er nemt og finde en kælling når du går i land
Husk alle sømænd er glade for piger
Men hvis der nu virkelig skal tryk på
skal du finde dig en knøs med paryk på
Halli-halløj, en mand i dametøj
Op med kjolen, så ved du besked
Transvestit eller boygirl, katoi eller shemale
Kært barn har mange navne, du ved
Halli-halløj, en mand i dametøj
Når det sker, så hold hovedet koldt
for når der' serveret, så spiser man op
Hvis du prøver det, så er du solgt
 
 
Luk
• Tekst 28. Fedtlæderstøvlerne Vise af Karen G. Andersen
×
28. Fedtlæderstøvlerne
Tekst
Luk
• Tekst 29. De fem årstider Kim Larsen
×
29. De fem årstider
Tekst
Alting grønnes og springer ud
skoven hun står brud
natten bli'r så forbandet kort
og folk giver hjerterne bort.
Og på et hospital i den indre by
der begynder livet på ny
en kvinde hun skriger og klynker sødt
og så med ét er drengen født.

Solen skinner på Orla's kasket
og livet det er bare så let
der er unge svaner på sommertræk
og én på låget hvis man er fræk.
Og pigerne de leger ét-to-fat
og drengene de hvisker "hej skat"
og ræven han går på hønsejagt
så kære hane - tag dig i agt!

Vinden danser med løvet så rødt
og regnen falder blødt.
Der er blomsterbørn i en ulvetid
åh lille Irma: rabatten den er blød.
Og der er skrål og skrig og bægerklang
og en tumpe der synger sin sang stakkels ham
men når muldvarpen skyder sit allersidste skud
ja, kære ven - så det bare ud.

Ja ud fra gesimserne ka' du set det for dig selv
var der nogen der vinked farvel?
Nå skidt med det stig op hvis du ka'
og send os en tanke nu og da.
Og hvis du kommer til en låset dør
så slå den ind hvis du tør
måske du finder det store ingenting
måske du bare er gået i ring.
 
 
Luk
• Tekst 30. Fru Jensen fra Tolne De gyldne løver
×
30. Fru Jensen fra Tolne
Tekst
Fru Jensen fra Tolne.
De gyldne løver (Musik: Trad., tekst: J. Memphis)
 
Fru Jensen fra Tolne havde ikke råd;
men alli'vel sku' hendes dreng dog lære no'ed,
og hun spinked' og spared en net lille sum,
så hendes Kresten ku' komm' på seminarium.
Kom så tu-rai-ah, fal-di-lal-di-a,
tu-rai-ju-rai-ju-rai ah.
 
Hun slæbte og sled både dag og nat,
og det Kresten ikke fik, mått' hun betale i skat;
men hver gang hun sendte sin dreng en tier,
ja, så brugte han pengene til øl og pi'er.
Kom så tu-rai-ah...
 
Så en dag kom posten til fru Jensens hus
med et brev som gjorde hende helt konfus;
hun måtte tørre næsen i sin lommeklud,
da hun læste at Kresten nu var ble'd smidt ud.
Kom så tu-rai-ah...
 
Så skrev Kresten et brev til sin mor,
der stod: Kære mor:
det var ikke fordi jeg var et dovent drog;
men de andre i klassen tog mig ud på sjov,
hvad jeg ikke vidste før om sex og druk,
fik jeg meget hurtigt lært og blev en værre buk.
Kom så tu-rai-ah...
 
Med moralen i historien er det så som så,
lær din dreng at drikke, som du lærer ham at gå,
så han ka' ta' sig en skid og gå på røven med et brag
...og alligevel gå i skole den næste dag.
Kom så tu-rai-ah...
 
 
Luk
• Tekst 31. Sidder på et værtshus John Mogensen
×
31. Sidder på et værtshus
Tekst
Sidder på et værtshus
 
Melodi: John Mogensen - Tekst: John Mogensen

Sidder på et værthus 
nær ved Gammel Strand, 
brugt er hver en skilling, 
meget dygtig mand. 
Gæsterne forsvinder, 
klokken er vist fem, 
ringede til konen,
se at komme hjem.

Hjem til skideballen
vor herre bevar os,
man har vær't borte et døgn. 
Hvorfor bli'r man væk?
Ja, det skal jo forklares,
men hun tror jo nok, det er løgn.

Man vil bare sidde, 
få en lille tår, 
glemme alle pligter, 
ligesom i går. 
End'lig var det lørdag, 
man ku' slappe a',
så faldt man i vandet 
i et muntert lag.

Sammen med de andre,
en tur ud i solen
rigtig ud og føre sig frem,
glemt var tid og sted,
der var klister på stolen,
hvordan skal man så komme hjem?

Sidder på et værtshus 
nær ved Gammel Strand 
brugt er hver en skilling, 
meget dygtig mand. 
Gæsterne forsvinder, 
ballet er forbi,
skaffe til en sporvogn, 
finde linie ti.

Sidder på et værtshus 
blot et lille sted,
hvor man sådan sidder 
for at få lidt fred.
Gæsterne er gået, 
ballet er forbi,
bumme til en sporvogn, 
finde linie ti.

Dagen bryder frem - nu må jeg vist hjem.
Luk
• Tekst 32. Noget om helte Velegnet fællessang
×
32. Noget om helte
Tekst
Noget om Helte
Tekst: Halfdan Rasmussen
Melodi: Robert Norman
Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.

Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.

Samson gik og styrted' templer, Peter Freuchen knak sit ben.
Ak mod disse to eksempler er min dåd en sølle én.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj,
og når stærke mænd blir bistre, syn's jeg det er synd for mig.

Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak.

Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dag'n,
og går rundt og spænder bælte, mens de råber; Fy for Fan.

Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær' mig på en dolk,
og vil hell're slå min plæne, end slå løs på pæne folk.

Livet er en dejlig gave, jorden er en herlig jord.
der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.
 
 
Luk
• Tekst 33. Noget om kammermusik
×
33. Noget om kammermusik
Tekst
Noget om kammermusik
Tekst: Halfdan Rasmussen
Musik: Johan Lange
I mit lille hoved er der tomt og meget stille.
Der er osse stille i det store tomme rum.
Men et sted i mørket kan jeg høre nogen spille
noget glemt musik af Bach på et harmonium.
Jeg har slukket lampen. Og nu sidder jeg og lytter,
mens jeg adspredt klør mig der hvor ingen bærer hat.
Og de skønne toner er som dråbefald i pytter,
skønt det fryser fjorten grader celsius i nat.
Roligt og harmonisk hviler Afrodites søster
på min ringe divan og har glemt det sjette bud.
Men ved hovedgærdet, med en hånd på hendes bryster,
står Johann Sebastian og ser uartig ud.
Overrasket rejser jeg mig op fra stolens hynde
og er ganske målløs og en lille smule stødt,
da jeg ser den gamle mester med en egen ynde
smutte under dynen, hvor min pige sover sødt.
Hvad skal det betyde? spør jeg. Hvad vil De, min herre?
Denne hormonale harmoni er dekadent.
Og hvis De vil spille Don Juan, må jeg desværre
be Dem komponere på et andet instrument!
Lille grå Sebastian står ud på gulvets tæppe
tripper lidt og skutter sig ved kakkelovnens blus:
Goe Herre, ha medlidenhed med en som næppe
udendørs kan overleve Anders Celsius.
Undskyld mine ord, jeg tænkte ikke over disse
kolde kuldegrader, sier jeg på mit ringe tysk.
Hvis De går og fryser, må De gerne puttevisse
hos min kønne pige, der er mere varm end kysk!
Gamle Bach tar kjolesætte af og kryber stille
ned til min veninde, der er både sund og stærk.
Og i stuens mørke kan jeg høre nogen spille
gamle melodier på min divans orgelværk.
 
 
Luk
• Tekst 34. Den lille malkeko Sebastian
×
34. Den lille malkeko
Tekst
DEN LILLE MALKEKO
(Sebastian, 1979)
D
Jeg' den lille malkeko
E
Jeg skal bare stå og glo
A                          D
Gå og tygge drøv i mark og enge
D
Samme foder samme skidt
E
Uuh jeg tænker tit
A                                D
Nu har jeg stået og gumlet meget længe
A                  D
Såd'n er alle mine dage
   G        E/g#       A  F#m  Hm
En ko er en ko til den dør
A                  Hm F#m G D
Eet skridt frem og to til-bage
    G            E/g#    A  F#m  Hm
til der hvor jeg var ligefør
A                     D
Såd'n er det ofte med køer.
Jeg' den lille malkeko
Jeg ka' tænke, jeg ka' tro
Lige hva' jeg vil, om så du spurgte
Om jeg føler mig til nar
Får du det samme svar
Jeg si'r alligevel Muuuhh til hele lortet
Såd'n er alle....
 
Jeg er den lille malkeko
u-ja, hvem sku’ tro
at en ko kan lave om på situationen
Et styks malket stemmekvæg
strøget bliver’ det danske flag
hvis ikk’ jeg giver mit liv til produktionen
Såd'n er alle....
 
 
Luk
• Tekst 35. Hængepilen Lille Palle
×
35. Hængepilen
Tekst
Hængepilen
 
Tekst & Musik: Otto Andersen - Sunget af Grethe Elin og Lille Palle (Palle Andersen)
Jeg har en lille have, hist derhjemme hvor jeg bor,
et dejligt stykke jord,
hvor næsten alting gror,
i denne lille have står en dejlig hængepil,
den passet og den plejet blev af salige Emil.
Men jeg er så ked a',
den hænger ned a',
så jeg har ønsket mig så tit,
at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked a'
den hænger ned a',
for i min lille have skulle alting gerne stå.

Nu har den fået gødning, næsten alt hvad tænkes kan,
hormoner mindst en spand,
og kalk opløst i vand.
Og den har fået vitaminer, porter, øl med mer',
men stadigvæk den keder mig, hvergang jeg på den ser.
For jeg er så ked a', osv…

Nu har den fået stivelse, men stadigvæk jeg ser,
så jeg græder og jeg ber',
for den hænger mer og mer.
Og at jeg går med længsler, lægger der på ej jeg skjul,
hver aften sidder jeg og si'r til min kanariefugl:
Jeg er så ked a' - osv.

Nu har jeg prøvet alting, så nu ta'r jeg mig et hvil
med et vemodigt smil,
jeg prøver restenil,
for jeg er ung endnu, og endnu kan jeg vågne op til dåd,
hvis bare én i salen her ku' give mig et råd.
For jeg er så ked a', - osv.



Luk
• Tekst 36. About a maid Tom Lehrer
×
36. About a maid
Tekst
The Irish Ballad
Tom Lehrer
About a maid I'll sing a song,
Sing rickety-tickety-tin,
About a maid I'll sing a song
Who didn't have her family long.
Not only did she do them wrong,
She did ev'ryone of them in, them in,
She did ev'ryone of them in.
One morning in a fit of pique,
Sing rickety-tickety-tin,
One morning in a fit of pique,
She drowned her father in the creek.
The water tasted bad for a week,
And we had to make do with gin, with gin,
We had to make do with gin.
Her mother she could never stand,
Sing rickety-tickety-tin,
Her mother she cold never stand,
And so a cyanide soup she planned.
The mother died with a spoon in her hand,
And her face in a hideous grin, a grin,
Her face in a hideous grin.
She set her sister's hair on fire,
Sing rickety-tickety-tin,
She set her sister's hair on fire,
And as the smoke and flame rose high'r,
Danced around the funeral pyre,
Playin' a violin, -olin,
Playin' a violin.
She weighted her brother down with stones,
Rickety-tickety-tin,
She weighted her brother down with stones,
And sent him off to davy jones.
All they ever found were some bones,
And occasional pieces of skin, of skin,
Occasional pieces of skin.
One day when she had nothing to do,
Sing rickety-tickety-tin,
One day when she had nothing to do,
She cut her baby brother in two,
And served him up as an irish stew,
And invited the neighbors in, -bors in,
Invited the neighbors in.
And when at last the police came by,
Sing rickety-tickety-tin,
And when at last the police came by,
Her little pranks she did not deny,
To do so she would have had to lie,
And lying, she knew, was a sin, a sin,
Lying, she knew, was a sin.
My tragic tale, I won't prolong,
Rickety-tickety-tin,
My tragic tale I won't prolong,
And if you do not enjoy the song,
You've yourselves to blame if it's too long,
You should never have let me begin, begin,
You should never have let me begin.
Luk
• Tekst 37. Så længe skuden kan gå velegnet fællessang
×
37. Så længe skuden kan gå
Tekst
SÅ LÆNGE SKUDEN KAN GÅ
Tekst og Musik: Evert Taube.

Dansk tekst: Otto Leisner
1.      vers
Så længe skuden kan gå
så længe hjertet kan slå
så længe solen den glitrer på bølgerne blå
er der så mer' du vil nå
nej prøv engang at forstå
at der er mange som aldrig et lysglimt kan få
Og hvem har sagt du ska' ta' det for givet
er der for dig kun er lykke i livet
Hver gang en dag den er endt
og du ser stjernerne tændt
så tak for alle de dejlige ting, der er hændt
Og hvem har sagt, netop du ska' ku høre og se
høre bølgernes brus og kunne synge        
og hvem har sagt at netop du sku' ku juble og le
og som fuglen på bølgerne gynge


2. vers
Og syn's du vagten er lang,
så lyt til nattevindens sang,
og husk at snart klemter klokken
for dig: ding ding  dang
så længe skuden kan gå
så længe hjertet kan slå
så længe solen den glitrer på bølgerne blå
Så har du slet ingen grund til at klage
husk denne dag vender aldrig tilbage
Fang hele stemningen ind,
og lad den fylde dit sind,
imens vi danser og drømmer
med kind imod kind
Det er et tindrende held at vi lever min ven
Og kan danse til skønne melodier
Lad pengene si’e farvel, vi har livet igen,
Og det byder på andre værdier
  
 Coda
Du har syn, du har sans
Klar din hverdag med glans
Ta’ et kys eller to I en dårende dans.
Så længe skuden kan gå,
Så længe hjertet kan slå
 
Så længe solen den glitrer på bølgerne blå
Luk
• Tekst 38. Alle sømænd er glade for pir' Velegnet fællessang
×
38. Alle sømænd er glade for pir'
Tekst
Alle sømænd er glade for piger
Otto Brandenburg

Alle sømænd er glade for piger
Men min skat du kan stole på mig
Det er fuldstændig sandt når jeg siger
At mit hjerte kun banker for dig.

Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne
Og Tove og Anne Og Lizzie og Kiss
Foruden Agnete Eliza og Grethe
Og Annemerete og Molly og Lis.

Alle sømænd ta'r ud i det fjerne
Du skal vide om natten når jeg
Står ved roret og ser på en stjerne
Er jeg altid i tanken hos dig
Og lidt hos Susanne………………..

Alle sømænd er flot tatoveret
Du skal se når jeg kommer i havn
På min arm er jeg smukt dekoreret
Med et hjerte og der står dit navn
Ved sid'n af Susannes……………….
Luk
• Tekst 39. Visen om tre små musikanter Velegnet fællessang
×
39. Visen om tre små musikanter
Tekst
En vise om de tre små musikanter
Musik: Arnold Ringsted Tekst: Oskar Hansen
1. Den ene spilled' banjo, den anden mandolin,
den tredie af harmonikassen trak så sære hvin.
Når de gik hen ad vejen, de standsed' ved hver gård
og spillede de viser, der til pigehjerter går.
2. For ham der spilled' banjo var sort af hud og hår,
hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år.
Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.
3. Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin,
var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.
Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,
og ham på mandolinen havde arvet lidt af hver.
4. Den tredie, ham der hev i sin trækharmonika,
han havde seksten fædre fra sin allerførste dag,
og skønt de alle seksten frækt nægted' hver især,
ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.
5. Så spillede de trende for godtfolk rundt om land,
de spillede for kvinder og de spillede for mand,
men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,
men der var én de elskede tilsammen hver især.
6. Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolin
og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin.
Når de kom til en by, hvor hun var, de havde kær,
de blev der trende nætter, det var lige en til hver.
7. Så skete det de tider, hvor vårens blomster gror,
ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor.
En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,
han havde nemlig arvet fra de trende hver især
8. Han voksed’ og blev større, sådan som det skal ske
Med børn af sunde piger, der kan elske og kan le,
Og da de trende følte, at døden den var nær,
han fik de instrumenter, som de spilled' hver især.
9. Så spilled' han på banjo, så flot på mandolin
og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin.
Han døde mæt af alder, og visen er forbi
om tre små musikanter, der blev et musikgeni.
 
 
 
Luk
• Tekst 40. Musens sang Velegnet fællessang
×
40. Musens sang
Tekst
Musens sang
Kai Normann Andersen/Børge Müller
1.  En enlig lille muse har det svære' end man tror,
man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op
med sit gode humør og sin medbragte krop.
Man var så oplagt til alt, da man kom,
men det er der ing'n, der bekymrer sig om.
En muses live og levned, det betyder ikke spor.
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.
 
2.  En muse er en pligtopfyld'ne lille meteor,
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, når det kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,
om det så er sig selv, for at frelse en mand.
Ak, men hvad har man så ud af sit job,
kun vrøvl og spektakler, og så skal man op.
De småting, man har ordnet, nævnes ikke med et ord.
Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.
 
3.  Der' mænd nok her i verden, en er lille, en er stor,
og de lover en alt mellem himmel og jord.
Men manden, ham den rigti'e, der får pulsen til at slå,
det er ham som, man ved, at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går,
den chance er der ingen muse, der får.
Så muser de må hell're blive hjemme, hvor de bor.
De får hjerterne knust mellem himmel og jord.
 
 
Luk
• Tekst 41. Søren Bramfris lærkesang Velegnet fællessang
×
41. Søren Bramfris lærkesang
Tekst
Luk
• Tekst 42. Katinka Katinka Velegnet fællessang
×
42. Katinka Katinka
Tekst
Kathinka, Kathinka
Melodi: Niels Clemmensen - Tekst: Sigfred Pedersen

Kathinka, Kathinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
og nu er du li' til at spise,
men først skal vi ha' os en sang eller to,
og så skal Kathinka og Søren til ro.
Kathinka, Kathinka, luk vinduet op
og hør min harmonikavise.

Jeg mindes den aften, jeg mødte dig først,
jeg sad i Kap Horn med en bajer.
Jeg var sgu så glad for mig selv og min tørst
og Brøndums de små akelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fik en skalle og jeg fik et kys,
og så, ja, og så blev du jo et med min tørst
og noled' min eneste bajer.

Med skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne de skal jo trille,
og hver gang jeg savner lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang til en gjaldende gård, 
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
Så slår vi til Søren til Søren bli'r flad,
ja, så ska' vi sør'me ha' gilde.

En vinter sled sålen af sokker og sko,
men foråret lapper det hele.
Lad træerne toppes og træerne gro,
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder nyhavn af sang og af spil,
jeg presser citronen så tit, du det vil.
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro,
og så' det en smal sag at dele.

Kathinka, Kathinka, smæk vinduet i
og spar dine små bommelummer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti
og ærbar ad bagdøren kommer.
Du gi'r mig din seng, og jeg gi'r dig min sang,
så fejrer vi foråret endnu en gang.
Kathinka, Kathinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren, der kommer.
Luk
• Tekst 43. Sangen om Larsen Velegnet fællessang
×
43. Sangen om Larsen
Tekst
Sangen om Larsen
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel - Tekst: Sven Møller Kristensen

1. Her er en sang om en mand, der hed Larsen,
det' ham man møder på gaden hver da',
og han var tem'lig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a'.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

2. Han var født i en nobel familje,
og hans forældre de sa' ham så tit:
Når du bli'r stor og ska' til og ha' stilling,
ska' du få dig no'et der' absolut solidt.

3. Han kom i skole og lærte at fedte
for dem der' store og tæve dem der' små.
Han lærte osse at la' vær' med at spørge
og at tro på det han ikke ku' forstå.

4. Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: Først nu begynder vi livet,
men en skønne dag blev han sat på kontor.

5. Han havde regnet med avancementer
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.

6. Han havde tænkt sig et hus med garage
og rigtig have som ku' vær' hans egen,
men det blev kun til to vær'lser med kammer
og til cykel og en bus, når det var regn.

7. Han havde tænkt sig en blomstrende kone
og mange glæder og børn sku' de ha',
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred' altfor hurtigt a'.

8. Han havde tænkt sig så mangt og så meget
men overalt var der altså hejst stop.
Og sådan går det for alle de Larsner,
som man aldrig ka' få til at vågne op.
Det ku' bli' så godt men nu' det faktisk skidt.
 
 
Luk
• Tekst 44. Desertøren Velegnet fællessang
×
44. Desertøren
Tekst
Desertøren
Tekst & Melodi: Boris Vian.  Oversætter: Thøger Olesen,
 
Til Dem, hr. præsident, jeg disse ord vil skrive
som måske er naive, men læs i allenfald
Igen fik jeg et brev, med ordre til at stille,
men da jeg ikke ville, jeg disse linier skrev
Jeg tænkte ved mig selv. det er jeg ikke nødt til,
for jeg blev ikke født til at slå mennesker ihjel
Så bliv nu ikke vred, jeg har da lov at mene,
at krige er gemene, at verden vil ha´ fred
 
Det er over min forstand, at lande skal gør’s øde,
at men´sker skal forbløde og slås til sidste mand
at der endnu er nogen, der har så lidt af krig forstå´t,
trods kvinders sorg og barnegråd, at de bevarer roen
Bag fangelejrens hegn er mænd med sjæl besløvet,
hvis bedste år er røvet, hvis kære lider savn
I morgen, før det gryr, forlader jeg mit barndomshjem,
hr. præsident, og det er Dem og Deres krig jeg skyr
 
Mit ønske det er blot, at jeg må gå i verden,
og prøve på at lære den, at vi ku´ ha´ det godt
Lad os bruge det liv vi har, til at kæmpe mod den nød, der gør,
at bror vil slås mod broder, gør men´sket til barbar
Hr. præsident, farvel, hvis De vil kræve heltemod,
hvis der skal ofres helteblod, så må De gør´ det selv
En desertør, javel, men jeg er ikke bange,
og før jeg la´r mig fange, må De slå mig ihjel
 
 
Luk

Dansevenlige numre

• Tekst All of me
×
All of me
Tekst
All Of Me
All of me, why not take all of me?
Baby, can't you see I'm no good without you?
Take my lips, I'll never use them
Take my arms, I want to lose them
Your goodbye left me with eyes that cry
Tell me how can I go on, dear, without you?
You took the part that once was my heart
So why not take all of me?
All of me, why not take all of me?
Can't you see I'm no good without you?
Take my lips, I want to lose 'em
Take my arms, I'll never use them
Your goodbye left me with eyes that cry
How can I go on, dear, without you?
You took the part that once was my heart
So why not take all of me?
 
Luk
• Tekst Alle sømænd er glade for pir Otto Brandenburg
×
Alle sømænd er glade for pir
Tekst
Luk
• Tekst Always look at the bright side of life Monty pyton
×
Always look at the bright side of life
Tekst
Always Look on the Bright Side of Life
words and music by Eric Idle
Some things in life are bad
They can really make you mad
Other things just make you swear and curse.
When you're chewing on life's gristle
Don't grumble, give a whistle
And this'll help things turn out for the best...
And...always look on the bright side of life... 
Always look on the light side of life...
If life seems jolly rotten
There's something you've forgotten
And that's to laugh and smile and dance and sing.
When you're feeling in the dumps
Don't be silly chumps
Just purse your lips and whistle - that's the thing.
And...always look on the bright side of life... 
Always look on the light side of life...
For life is quite absurd
And death's the final word
You must always face the curtain with a bow.
Forget about your sin - give the audience a grin
Enjoy it - it's your last chance anyhow.
So always look on the bright side of death 
Just before you draw your terminal breath
Life's a piece of shit
When you look at it
Life's a laugh and death's a joke, it's true.
You'll see it's all a show
Keep 'em laughing as you go
Just remember that the last laugh is on you.
And always look on the bright side of life...
Always look on the right side of life... 
(Come on guys, cheer up!)
Always look on the bright side of life...
Always look on the bright side of life...
(Worse things happen at sea, you know.)
Always look on the bright side of life...
(I mean - what have you got to lose?)
(You know, you come from nothing - you're going back to nothing.
What have you lost? Nothing!)
Always look on the right side of life...
verse:
Am G
Am G
Am G E7
A7 D7
chorus:
G E7 Am D7
G E7 A7 D7
Luk
• Tekst Cheek to cheek
×
Cheek to cheek
Tekst
Cheek To Cheek
 
Heaven, I'm in Heaven, 
And my heart beats so that I can hardly speak;
And I seem to find the hap - pi - ness I seek
When we're out to - geth - er dancing, cheek to cheek.
 
Heaven,              I'm in Heaven,
And the cares that hang around me through the week
Seem to vanish like a gambler's lucky streak
When we're out to - geth - er dancing, cheek to cheek.
 
Bridge:
Oh! I love to climb a mountain,  and to reach the highest peak,
But it doesn't thrill me half as much as dancing cheek to cheek.
Oh! I love to go out fishing    in a river or a creek,
But I don't enjoy it half as much as dancing cheek to cheek.
 
Dance with me -- I want my arm about you;
The charm about you will carry me through to
 
Heaven,              I'm in Heaven, 
And my heart beats so that I can hardly speak;
And I seem to find the hap - pi - ness I seek
When we're out to - geth - er dancing, cheek to cheek.
 
 
 
|:C |Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |
|C Dm7 |Ebdim Em7 |Bb7 |A7 |
|G7 Dm7 |G7 |E7/B Bb7 |A7 |
|Dm7 |G7 |C | %

|Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |C |
|Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |C |
|Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |C |
|Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |C |

|Cm | % |Ab7 13 | % |
|Fm6 |G7 G#dim |Am7 |D7 G7 |

|C |Dm7 G7 |C |Dm7 G7 |
|C Dm7 |Ebdim Em7 |Bb7 |A7 |
|G7 Dm7 |G7 |E7/B Bb7 |A7 |
|Dm7 |G7 |C | % |
Luk
• Tekst De 24 røvere Leo Mathisen
×
De 24 røvere
Tekst
De 24 røvere
Melodi: Leo Mathisen - Tekst: Leo Mathisen


A:                  /Eb Eb7 /Ab Abm /Eb /F7 Bb7 /
/Eb Eb7 /Ab Abm /Eb /Bb7 Eb //
 
B:                  /Ab /Ab / Eb /Eb /
                      /Abm /Abm /Bb7 /Bb7 //

Sidste nat klokken fem
banked' det på døren til mit lille hjem.
Stod op, lukked' ind
fire-tyve røvere og ti flasker gin.
De sa'e gamle dreng,
skynd dig nu heller' og skrup ind i din seng,
ellers bli'r du skudt for
vi skal nemlig ha' en lille hudlihut.
Og så drak de (drak de)
de drak krafti' (krafti')
de blev fulde
alle firetyve røvere.
Og jeg skrabed' ind
hundredtusind kroner og en halv flaske gin.
Nu står jeg her med såd'n en tegnedreng
og de firetyve røvere er gået i seng.

Nummeret er skrevet i 1944, hvor Leo Mathisen havde sin storhedsperiode. Under besættelsen var amerikansk jazz forbudt af tyskerne, fordi man mente, at den havde en skadelig virkning på ungdommen. I dette tomrum blomstrede den danske jazz.
 
 
Luk
• Tekst Dream a little dream of me
×
Dream a little dream of me
Tekst
Dream A Little Dream Of Me
Stars shining bright above you;
Night breezes seem to whisper 'I love you'.
Birds singing in the sycamore tree.
Dream a little dream of me.

Say nighty-night and kiss me;
Just hold me tight and tell me you'll miss me.
While I'm alone, blue as can be,
Dream a little dream of me.

Stars fading but I linger on, dear -
Still craving your kiss.
I'm longing to linger till dawn, dear,
Just saying this...

Sweet dreams till sunbeams find you -
Sweet dreams that leave all worries behind you.
But in your dreams, whatever they be,
Dream a little dream of me.

Stars fading but I linger on, dear -
Still craving your kiss.
I'm longing to linger till dawn, dear,
Just saying this...

Sweet dreams till sunbeams find you -
Sweet dreams that leave all worries far behind you.
But in your dreams, whatever they be,
Dream a little dream of me.
Luk
• Tekst Fly me to the moon
×
Fly me to the moon
Tekst
Luk
• Tekst Hængepilen Lille Palle
×
Hængepilen
Tekst
Hængepilen
Tekst & Musik: Otto Andersen - Sunget af Grethe Elin og Lille Palle
Jeg har en lille have, hist derhjemme hvor jeg bor,
et dejligt stykke jord,
hvor næsten alting gror,
i denne lille have står en dejlig hængepil,
den passet og den plejet blev af salige Emil.
Men jeg er så ked a',
den hænger ned a',
så jeg har ønsket mig så tit,
at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked a'
den hænger ned a',
for i min lille have skulle alting gerne stå.

Nu har den fået gødning, næsten alt hvad tænkes kan,
hormoner mindst en spand,
og kalk opløst i vand.
Og den har fået vitaminer, porter, øl med mer',
men stadigvæk den keder mig, hvergang jeg på den ser.
For jeg er så ked a', osv…

Nu har den fået stivelse, men stadigvæk jeg ser,
så jeg græder og jeg ber',
for den hænger mer og mer.
Og at jeg går med længsler, lægger der på ej jeg skjul,
hver aften sidder jeg og si'r til min kanariefugl:
Jeg er så ked a' - osv.

Nu har jeg prøvet alting, så nu ta'r jeg mig et hvil
med et vemodigt smil,
jeg prøver restenil,
for jeg er ung endnu, og endnu kan jeg vågne op til dåd,
hvis bare én i salen her ku' give mig et råd.
For jeg er så ked a', - osv.


Luk
• Tekst Just a gigolo
×
Just a gigolo
Tekst
Just a Gigolo
 
2x Intro
G:-----------------|
D:-------2---------|
A:---2-5---0-3-2-0-|
E:-3---------------|
 
2x Verse
   G                                           Am              D7
Just a gigolo everywhere I go people know the part I'm playing
  Am                                      D7                C       G
Paid for every dance selling each romance every night some heart betraying
   G                    Dm7                 E7                     Am
There will come a day youth will pass away then what will they say about me
  Am                Cm              G            E7    Am     D7             G
When the end comes I know they'll say just a gigolo as life goes on without me
 
       G       F#       F        E         E      C      G             D7
'Cause I       ain't     got     nobody    nobody nobody cares for me, nobody
G        F#       F         E       E              E
I'm      So       Sad   And Lonely  Sad and lonely Sad and lonely
A7                                                D7 D7   Db7        D7
Won't some sweet mama come and take a chance with me cause I aint so bad
[ Tab from: http://www.guitaretab.com/d/david-lee-roth/231836.html ]
G G7 G G7
(Get along with me babe, been singin love songs)
C7 C C7 C
(All off the time)
E E7 E E7
(Even only be, honey only, only be)
A7                       D7
Bop bozadee bozadee bop zitty bop
 
1x Verse
       G       F#       F        E         E      C      G         D7
'Cause I       Aint     Got      nobody    nobody nobody cares for me, nobody
G        F#       F         E       E              E
I'm      so       sad   and lonely  sad and lonely sad and lonely
A7                                                D7 D7   Db7        D7
Won't some sweet mama come and take a chance with me cause I aint so bad
 
G G7 G G7
(Get along with me babe, been singin love songs)
C7 C C7 C
(All off the time)
E E7 E E7
(Even only be, honey only, only be)
A7                       D7
Hummala bebhuhla zeebuhla boobuhla hummala bebhuhla zeebuhla bop
 
G        F#       F         E       E              E
I'm      so       sad   and lonely  sad and lonely sad and lonely
A7                                                D7 D7   Db7        D7
Won't some sweet mama come and take a chance with me cause I aint so bad
 
G G7 G G7
C7 C C7 C
E E7 E E7
A7                       D7
Bop bozadee bozadee bop zitty bop
 
 
Luk
• Tekst Kom med et bud Preben Kaas
×
Kom med et bud
Tekst
Kom med et bud
Tekst: Preben Kaas
 
 
Har jeg mon chancer for at få
En lille dans før du skal gå din vej - Hej hej
Bliver du mopset hvis jeg spø´r dig lige ud
Eller skinner solen pludselig
gennem regn og storm og slud
Oh Babe kom med et bud

Du står jo der og er så skøn
Og jeg står her og ber en bøn til dig - Hej hej
Hvis jeg ku så gav jeg dig et stjerneskud
Jeg sku varme dig om natten
Plukke blomster til min brud
Oh Babe kom med et bud

For nu, nu er det nu
Jeg ved, baby hvis du sagde ja lige nu
Ku det ende med at du ku bli min frue
Jeg bliver lyklig, hvis du si´r det lige nu
Slå ørene ud, kom med et bud
Luk
• Tekst Sangen om Larsen
×
Sangen om Larsen
Tekst
Sangen om Larsen
Melodi: Bernhard Christensen/Herman D. Koppel - Tekst: Sven Møller Kristensen

1. Her er en sang om en mand, der hed Larsen,
det' ham man møder på gaden hver da',
og han var tem'lig uheldig med livet,
som han ellers havde ventet meget a'.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

2. Han var født i en nobel familje,
og hans forældre de sa' ham så tit:
Når du bli'r stor og ska' til og ha' stilling,
ska' du få dig no'et der' absolut solidt.

3. Han kom i skole og lærte at fedte
for dem der' store og tæve dem der' små.
Han lærte osse at la' vær' med at spørge
og at tro på det han ikke ku' forstå.

4. Som alle andre fik Larsen eksamen
og gik i sheiktøj og følte sig stor.
Han tænkte: Først nu begynder vi livet,
men en skønne dag blev han sat på kontor.

5. Han havde regnet med avancementer
og ganske vist var der chancer ret tit,
men de blev nappet af chefens nevøer,
skønt i mange år had' Larsen gået og slidt.

6. Han havde tænkt sig et hus med garage
og rigtig have som ku' vær' hans egen,
men det blev kun til to vær'lser med kammer
og til cykel og en bus, når det var regn.

7. Han havde tænkt sig en blomstrende kone
og mange glæder og børn sku' de ha',
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred' altfor hurtigt a'.

8. Han havde tænkt sig så mangt og så meget
men overalt var der altså hejst stop.
Og sådan går det for alle de Larsner,
som man aldrig ka' få til at vågne op.
Det ku' bli' så godt men nu' det faktisk skidt.
 
 
Luk
• Tekst Sidder på et værtshus John Mogensen
×
Sidder på et værtshus
Tekst
Sidder på et værtshus
Melodi: John Mogensen - Tekst: John Mogensen

Sidder på et værthus 
nær ved Gammel Strand, 
brugt er hver en skilling, 
meget dygtig mand. 
Gæsterne forsvinder, 
klokken er vist fem, 
ringede til konen,
se at komme hjem.

Hjem til skideballen
vor herre bevar os,
man har vær't borte et døgn. 
Hvorfor bli'r man væk?
Ja, det skal jo forklares,
men hun tror jo nok, det er løgn.

Man vil bare sidde, 
få en lille tår, 
glemme alle pligter, 
ligesom i går. 
End'lig var det lørdag, 
man ku' slappe a',
så faldt man i vandet 
i et muntert lag.

Sammen med de andre,
en tur ud i solen
rigtig ud og føre sig frem,
glemt var tid og sted,
der var klister på stolen,
hvordan skal man så komme hjem?

Sidder på et værtshus 
nær ved Gammel Strand 
brugt er hver en skilling, 
meget dygtig mand. 
Gæsterne forsvinder, 
ballet er forbi,
skaffe til en sporvogn, 
finde linie ti.

Sidder på et værtshus 
blot et lille sted,
hvor man sådan sidder 
for at få lidt fred.
Gæsterne er gået, 
ballet er forbi,
bumme til en sporvogn, 
finde linie ti.

Dagen bryder frem - nu må jeg vist hjem.
Luk
• Tekst Sunny
×
Sunny
Tekst
Luk
• Tekst Take it easy, boy boy Leo Mathisen
×
Take it easy, boy boy
Tekst
Take it easy, boy, boy
Lanceret af Leo Mathisen 1940.
Melodi: Leo Mathisen og Sv Hauberg. Tekst: Leo Mathisen
 
Take it easy boy, boy,
go to your home smoke a cigar
take it easy boy, boy,
let the others do the hard work for you.
Take it easy boy, boy,
spend ev'ry dime have a good time
take it easy boy, boy,
let the others make the money to you.
If you don't do what I say
you will soon grow old and gray
just walk out be glad and gay
singing ha-ha hay, hay.
Take it easy boy, boy
go to your home smoke a cigar
take it easy boy, boy,
let the others do the hard work for you.
Luk
• Tekst To be or not to be Leo Mathisen
×
To be or not to be
Tekst
To Be Or Not To Be
Melodi: Leo Mathisen 1941 - Tekst: Erik Parker 1941 

To be or not to be
that's the question
but not to me,
because I know I'll always
be in love with you.
I see that you're the one
and I'm positive you'll agree,
because I'll always love you
just the way I do.
I will put it like mister Romeo
when he entered the balcony
he said: Juliet my fiancée
how'd you like to marry me?
To be or not to be
that's the question
but not to me,
because I know that very soon we'll be 
a happy family.
Luk